Witcher 3: Brugen og misbrugen af Slaviske musikelementer
Witcher 3 er en af mine absolut yndlingsspil alene på grund af, hvordan verden er konstrueret og bliver præsenteret. I tilfælde af, at du ikke har hørt om spillet før, handler det om antihelten Geralt of Rivia, der netop er en witcher: en monsterdræbende lejesvend, og hans forsøg på at finde hans datter, Ciri. Spillet er baseret på bogserien af samme navn, skrevet af den polske forfatter Andrzej Sapkowski.
Alt dette er relativt standard – for et fantasy RPG i det mindste – men der hvor Witcher 3’s verden virkelig skiller sig ud, er gennem dens brug af slaviske temaer. Mange af monstrene man møder, stammer fra slaviske folkemyter, og byernes æstetik og navne skaber associationer med middelalderens Østeuropa; det er f.eks. let at se forbindelse mellem spillets Novigrad og virkelighedens Novgorod i både deres navn og historie. Men der hvor forbindelsen til den slaviske kultur skinner allermest igennem, er i spillets musik.
Hvis du ikke har hørt spillets musik – eller bare har brug for en opfrisker – så kan du høre et eksempel her:
Som du kan høre, starter værket med ét enkelt instrument: en saz. Instrumentet stammer originalt fra Mellemøsten, men blev udbredt på Balkanhalvøen under Ottomaner imperiet, og lyder lidt som en guitar. Derefter kommer der en lav drone på et strygerinstrument. Formodentligt er det en form for lyra, som er et gammelt middelalder instrumenter, men jeg er ikke sikker. Og senere kommer værkets pejlemærke; vokalen sunget på en tydelig folkelig måde. Både instrumenter og vokal er leveret af folkebandet Percival.
Selve kompositionen reflekterer også en slavisk folkemusik: ostinatet – dvs. den gentaget melodi – i sazen skaber en modal harmonik, mens den sammensatte taktart (3/4+5/4) skaber de skæve rytmer, som slavisk folkemusik er så kendt for.
Al dette er med til at skabe en stærk slavisk fornemmelse, og mange af elementer er til stede i al musikken i spillet. Og uden så udførligt et arbejde fra både komponisten, Marcin Przybyłowicz, og musikanterne, havde det ikke været muligt at skabe så dyb en indlevelse, som man får, når man spiller the Witcher 3.
Det er dog også værd at reflekterer over, at musikken på ingen måde er eller lyder som slavisk folkemusik. Ganske vist bliver alle disse instrumenter og teknikker brugt i slavisk folkemusik, men de bruges som ornamenter til en etableret orkestral ”fantasy” lyd, som vi kender fra andre fantasyspil og -film. De slaviske elementer bliver i andre ord ”misbrugt” på bedste vis som et krydderi i en ellers meget velkendt ret: Trommerne er som taget ud af enhver kampmusik, og til tider fylder et strygeorkester eller et kor hulerne ud. Hele den måde, som sangen bygger op på, er desuden også typisk for spilmusik men bestemt ikke for folkemusik.
Dette er på ingen måde dårligt – hvis folkemusikerne havde følt, at det var kulturelt upassende, havde de sagt noget i studiet. Som spillere er vi blevet vant til bestemte elementer i vores spilmusik: kampmusik skal f.eks. have store trommer, som skaber spænding. Og hvis de derfor fjernede trommerne fra musikken – hvis musikken lød for meget som slavisk folkemusik – havde vi ikke længere den samme adrenalin-fyldte fornemmelse, som vi er vant til, når en sværdkamp starter.
Når man kreere musik til et spil som Witcher 3, er det altså vigtigt at have en fod i to lejre: Man skal bruge de slaviske elementer, der hjælper med at skabe den verdensfølelse, som resten af spillet prøver at lave. Uden dem havde musikken ikke passet ordentligt ind, og hele spillet havde lidt under det. På den anden side må man ikke blive så opslugt af disse elementer, at man glemmer at opfylde spillernes standard forventninger til, hvad f.eks. kampmusik skal indeholde. For hvis spilleren ikke føler, at kampmusikken lever op til de kriterier, som gør den til kampmusik, så lever spilleren sig heller ikke ind i spillet.
Hvilke andre spil eller film, kan I komme i tanke om, som ”misbruger” bestemte elementer, for at skabe en bestemt æstetik? Skriv en kommentar nedenfor, og lad os starte en samtale.