top of page
Søg
  • Forfatters billedeAlexander Kloch

Stranger Things: Musik, minder og monstre

Hvis du ikke har set Stranger Things endnu, så 1) Gør det. Det er en fantastisk serie. 2) Kom tilbage og læs bagefter, for her kommer der en masse spoilers.


Netflix-serien Stranger Things, skabt af Duffer brødrene, er på mange måde en moderne klassiker - dels på grund af dens utallige referencer til 80'ernes gyserfilm og musikalske æstetik. Historien foregår i den fiktive by Hawkins, Indiana i 1980'erne, hvor et statslaboratorie udøver eksperimenter på børn med telepatiske og psykokenetiske kræfter. Ved en fejltagelse får de skabt en portal til en mørk dimension kaldt Vrangsiden ("The Upside Down") hvori et væld af monstre lever, og - i løbet af sæsonerne - kommer flere og flere af disse udyr til Hawkins. Da en lille dreng, Will Byers, pludseligt forsvinder, leder hans mor, Joyce, og den alkoholiske lokale sherif, Jim Hopper, håbløst efter ham, men det er hans venner - Mike, Dustin og Lucas - der finder pigen Eleven, som er flygtet fra laboratoriet, og som fortæller dem om Vrangsiden, hvor Will er fanget.


Fast forward fra sæson 1 til sæson 4 (det er nu de store spoilers kommer). Efter flere dræbelige kampe med monstrene fra Vrangsiden, kommer nu den stærkeste hidtil: Vecna. Vecna kommer nemlig aldrig ind i den virkelige verden, men i stedet invaderer han hans ofres tanker og hjerne, så de ser syner og genlever forfærdelige minder, og når deres ulykke når det højeste, dræber han dem i deres eget sind. Det efterlader heltene med det store spørgsmål: Hvordan bekæmper man et monster, som ikke er fysisk men alligevel meget virkelig i ens hovede?


Efter at have dræbt to andre ofre, udser Vecna Max som sit næste offer. Ved at undersøge de første ofre kender heltene efterhånden Vecnas metoder, men de har stadig ingen anelse om, hvordan de besejrer ham - eller bare undgår ham. De kæmper mod tiden, da de ved, at Vecna vil infiltrer Max' sind, og prøver desperat at finde en løsning - selv som det sker. Max løber rundt fra minde til minde - nogle er hendes egne mens andre er Vecnas - og prøver at undgå monsteret, men bliver til sidst fanget. I sidste sekund forslår Nancy og Robin at spille musik for hende, da de har opdaget, at en tidligere overlevere netop brugte musik til at overleve, da Vecna forsøgte at dræbe ham.


Her er den efterfølgende scene...


Jeg vil lige advare om, at serien selvfølgelig er en gyser, og man ikke skal se videoen, hvis man bliver påvirket af repræsentationer af overnaturlig vold.



Så hvorfor valgte Duffer brødrene, at Max skulle kunne redde sig selv ved at lytte til musik? Ville de gerne bare have en undskyldning for at bruge Kate Bush's fantastiske musik?


Det viser sig, at der faktisk er en meget logisk grund til, at det giver mening, at musik kan hjælpe, hvis du skulle blive angrebet af Vecna - selv i den virkelige verden. For selvom Vecna forhåbentligt ikke lige viser sig på jordens klode, så har undersøgelser vist, at musik hjælper mod både hukommelsestab og depression på et helt biologisk plan.


I 2013 udgav doktorne A. Baird og S. Samson en rapport over deres undersøgelse af, hvordan populærmusik kunne have indflydelse på personer med slemt beskadiget hjerne (https://www.sciencedaily.com/releases/2013/12/131210072030.htm). I forsøget spillede de udpluk af sange, der havde været på 'Billboard Hot 100', i løbet af forsøgspersonens liv, og det vidste sig, at forsøgspersonerne pludseligt nu kunne huske flere ting fra deres liv, end før de lyttede til musikken. I 2014 udkom dokumentaren 'Alive Inside', hvori Dan Cohen, grundlægger af organisationen Music & Memory, viser effekten af musik på personer med Alzheimer. Begge instanser viser tydeligt, at folk, der ellers har hukommelsesbesvær, kan hjælpes til at huske bedre gennem musik, som de forbinder med deres liv eller det, som de forsøger at huske.


Her er der et udsnit fra dokumentaren Alive Inside, hvor man tydeligt kan se, hvordan musikken påvirker en person.



Musiks enestående evne til at skabe associationer er næppe nogen ny opdagelse - det er trods alt grundlaget for programmusik helt tilbage til Richard Wagners tid. Ledemotiver, som jeg har snakket om i et andet blogindlæg, er nemlig bare ét eksempel på, hvordan man kan skabe en association mellem musik og noget andet. Og jo mere vi bliver udsat for musikken i dens kontekst, jo stærkere bliver denne association.


Dette sker både på et mikroplan og et makroplan: Vi kan synes, at et ensomt klaver, der spiller en langsom melodi i mol, lyder trist, selvom vi aldrig har hørt værket før, alene fordi vi associerer lydbilledet med noget trist - vi har set mange triste scener med denne form for musik. Samtidig kan vi høre Hedwig's Theme, og med det samme kommer vi til at tænke på Hogwarts, fordi vi har en association med den specifikke musik: når vi ser Hogwarts i Harry Potter filmene, er det altid Hedwig's Theme, der spiller - og hvis du har set filmene nok, vil du tænke på Hogwarts, selv når du hører musikken uden filmen.


Dette sker selvfølgelig også udenfor film og tv. Mange kan huske sangen, der spillede, første gang de kyssede deres kæreste, eller sangen de hørte, da kæresten havde slået op med dem - eller lignende gode og dårlige oplevelser, hvor musik har været i enden forgrunden eller baggrunden. Selv generelle tilstande, som f.eks. barndomsminder, kan blive vækket til live ved musik, som man har hørt meget i sin barndom. Dette er fordi, at selv hvis man kun har oplevet associationen én gang, har den kørt flere gang i ens hoved, når man har tænkt på det.


Og det er det, som Duffer brødrene gør brug af, i netop denne scene. Sangen Running Up That Hill er nemlig ikke bare en tilfældig sang for Max, men Max' yndlingssang.


Max og Lucas har haft problemer i deres forhold, da de er begyndt at udvikle sig væk fra hinanden: Lucas vil gerne være en af de populære på skolen og begynder at spille sport, mens Max dels altid har hadet de populære, men samtidig også har svært ved at åbne sig op overfor hendes venner, da hun føler sig skyldig i Billys - hendes bror - død i sæson 3. Running Up That Hill handler netop om en mand og en kvinde, der ikke kan forstå hinanden, og Max bruger den terapeutisk i forhold til hendes forhold.


Så i scenen vi så før, når Max begynder at fokusere på musikken, er det første hun husker Lucas, og selvom hun tænker på de gode tider med alle hendes venner, er Lucas med i størstedelen af de klip, man ser.


Eftersom Vecna infiltrer sine ofres sind og minder, giver det mening, at man ville kunne bekæmpe ham med glade minder, og Baird og Samsons undersøgelse viser netop, at musik faktisk er den mest effektive måde at vække minder på - så effektiv, at selv folk med beskadiget hjerner kan huske ting, de ellers længe havde glemt.


Duffer brødrene giver selv et lille hint til dette. På hospitalet, hvor Robin og Nancy møder Kreel, der fortæller dem om musikken, får de nemlig at vide, at flere af de psykisksyge patienter lytter til musik, da det beroliger dem. Baird og Samsons undersøgelse viser nemlig også, at musik kan hjælpe mod depression.


Så hvis du har en dårlig dag, hvis du prøver at huske et bestemt minde, eller hvis du prøver at flygte fra et monster fra en anden dimension, der har invaderet dit sind - så er det første skridt altid at sætte en god sang på.

3 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
Indlæg: Blog2_Post
bottom of page