Søg
  • Alexander Kloch

Skyrim: Når temamusik bliver til et heltekvad

Oftest sker det i denne blog, at der er mere fokus på musik i film og TV end i andre audiovisuelle medier, såsom teater og videospil - og det er af helt lav praktiske årsager: Det er lettere at vise eksempler fra film og TV. Én ting er, at det er lettere at finde eksempler - modsat teater og videospil, hvor der måske ikke er nogen video at vise på Youtube, men kun et stilbillede, og det er svært at snakke om audioVISUELLE medier, hvis der ikke er noget at se på. Men en af udfordringerne ved at snakke om videospil er også længden: En film varer som regel 1-3 timer, men de fleste spil kræver flere dage - hvis ikke uger - at gennemføre. F.eks. skal vi i dag snakke om et spil, som der ifølge howlongtobeat.com typisk tager over 117 timer at gennemføre: Skyrim.


Så en af udfordringerne ved at skrive om musik i videospil i denne blog er meget simpel: Hvordan skal man redegøre for over 100 timers indhold på en tilfredsstillende måde, når ens blog skal kunne læses på max 10 minuter? Meget hurtigt må jeg ty til at analysere tingene overfladisk, hvilket kan få musikken i videospil til at virke overfladisk - men selvfølgelig er dette sjældent tilfældet.


Alt dette er blot en lille disclaimer (som måske bruger for meget af min allerede dyrebare tekstlængde), og forhåbentligt kan I bære over med, at denne blog enten bliver lidt overfladisk - eller lidt lang.


Så lad os starte bloggen "rigtigt" og smide et eksempel ind på banen. Dette er værket "Dragonborn" fra spillet The Elder Scrolls V: Skyrim.



De fleste blev nok først bekendt med dette værk gennem spillets trailere (eller en af de millioner parodier af sangen, der er på Youtube), hvori spillets helt - the Dragonborn - udfører episke handlinger (som at kæmpe mod drager, kaste magibesværgelser, fægte mod skeletter og modigt dolke en uvidende mand i ryggen). Når du starter spillet op, bliver du igen mødt med musikken, mens du er i menuen, klar til at spille videre eller starte et nyt spil. Men udover det spilles musikken ikke i løbet af selve spillet på noget tidspunkt.


Man kan tolke det som, at værket bliver til heltens tema gennem trailer og menu: Vi har set helten lave heroiske handlinger til denne musik, og nu ved vi, at heltefortællingen enten starter eller fortsætter, hver gang vi starter spillet op. Men jeg vil vove at påstå, at selv hvis man ikke har set nogen trailer på noget tidspunkt, vil man stadig hurtigt forbinde denne musik som heltens tema.


Det første, der er værd at vide, er, at sproget, der synges på, ikke er volapyk. Teksten er skrevet på Thu'um, også kaldt Dragesprog (Dragon Language), som er et conlang (constructed language). Dvs. at sproget ikke er opstået under naturlige processer, som f.eks. dansk, men er blevet konstrueret til et formål, i dette tilfælde lavet til det fantasy univers, som Skyrim foregår i. De mest kendte eksempler på conlang er Esperanto og de mange sprog Tolkien lavede til Middle-Earth (Ringenes Herre), såsom Sindarin, ét af elversprogene.


Den almene spiller ved formodentligt ikke dette - og selv hvis de gør, at det i hvert fald kun de færreste, der lærer hvad teksten egentlig betyder. Men der er ét ord, som bliver sunget i sangen, som man hører omtalt i spillet igen og igen: Dovahkiin, som betyder "Dragonborn". Man får at vide, at Dovahkiin er en profetisk helt, som vil redde verden fra dens undergang - og at du er denne profetiske helt. Efter man har fået det fortalt i spillet, ved man, at sangen i menuen ikke bare er volapyk, men et dissideret heltekvad til ens karakter.


Men der er faktisk allerede en forbindelse mellem helten og musikken endnu tidligere. Thu'um bliver brugt meget i spillet og ikke kun i musikken. Som det nok kan gættes, så er Thu'um dragernes sprog, og ved at råbe i dette sprog, kan de skabe bestemt magi, som f.eks. at spy med ild. Pga. drageblod, kan Dovahkiin også bruge denne magi, hvis blot han/hun lærer ordene.


Derfor bruges Thu'um og generelt kor ofte, når man som Dovahkiin bliver stærkere. Når man lærer nye drageord, kan man høre koret synge, og når man stiger i level, spilles også et meget kort stykke fra Dragonborn sangen (det kraftfulde "yah!"). Dertil bruges koret næsten ikke i noget af den anden musik i spillet, der ikke har specifikt med Dovahkiin at gøre. På den måde bliver det tydeligt, at hvis vi hører koret, omhandler det Dovahkiin, hvilket er os som spiller.


Al dette er nok til, at sangen tydeligt bliver et tema - et heltekvad - for os som "hovedpersoner". Der er dog ét andet eksempel, som jeg bliver nødt til at hive frem. Nedenfor høres sangen "Sovngarde".



Så lidt spoilers for dem, der endnu ikke har spillet dette snart 10 år gamle spil: Verden er ved at blive destrueret af dragen Alduin, og Dovahkiin bliver nødt til at tage til Sovngarde - som er denne verdens efterliv, meget a la Valhalla - for at besejre ham. Som man ankommer, hører man musikken ovenfor. Det er de døde helte i Sovngarde, som synger og byder Dovahkiin velkommen til efterlivet. Det er svært at genskabe følelsen gennem ord, men forestil dig at have spillet i over 100 timer og fået en stærkere og stærkere association mellem Thu'um og koret og Dovahkiin og en selv, for så at komme til de dødes land og høre noget nyt musik, men som man ikke er i tvivl om, er en hyldest til alle ens bedrifter gennem spillet. Al tids døde helte ved, at det er nu, at du, Dovahkiin, enten vil besejre Alduin - eller verden vil gå under.


Skyrim er bestemt unik i, at de færreste spil har musik komponeret i conlangs - men den generelle idé er meget udbredt. Ved at bruge bestemte instrumenter, skalaer eller ledemotiver på bestemte tidspunkter, kan man skabe associationer som den her i Skyrim. Ligesom her i Skyrim, er det typisk at spille et motiv, der på en eller anden måde relaterer sig til spillerkarakteren, når man stiger i level eller klarer en bane. På den måde skaber man et ledemotiv for succes, som der gør spilleren glad for at have udrettet noget. Forestil dig, hvor antiklimatisk det ville være at stige i level, hvis der ikke var nogen form for ledemotiv - så var det bare et tal, der gik op.


At skabe association mellem musik, (spiller)karakteren og bedrifter er altså med til at give bedrifterne mening, og derved får spilleren en følelse af, at deres karakter - og i forlængelse de selv - har udrettet noget stort.

35 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle