Hamilton: Tre typer ledemotiver
I sidste uge snakkede jeg om, hvad et ledemotiv er, om ledemotivet i den gamle Batman tegnefilmsserie, og hvor succesfuld det ledemotiv havde været i at etablere en bestemt "Batman musik" (https://www.akloch.com/post/hvad-er-ledemotiver-lyden-af-batman). Men selvom ledemotivet i Batman-serien har haft enorm succes med at skabe en association mellem det og Batman, så er selve måden det bliver brugt på ret basal - og ærligt talt, ret kedelig. Det dukker op, hvornår end Batman og Robin kommer til undsætning og tæver skurkene, men det har ikke den store funktion udover at sige: "Batman og Robin kommer og redder dagen!" Hvilket - givent at det er en superheltetegnefilmsserie for børn - er det eneste den behøves at gøre. Men oftest bliver ledemotiver brugt på meget mere kompliceret måder end bare det.
Derfor vil jeg i dag snakke om tre forskellige måder at bruge ledemotiver på, og som eksempel skal vi tage et kig på min absolut yndlings musical: Hamilton. Hamilton har denne titel præcis på grund af dens brug af ledemotiver, som både er talrige, kreative og bliver brugt til perfektion. Der er dog langt flere ledemotiver, end vi kan retfærdiggøre at klemme ind i dette blogindlæg, og derfor vil jeg (prøve) at begrænse mig til kun tre ledemotiver, der netop bruges på hver deres måde, og som alle optræder i den første sang i værket:
Alexander Hamilton.
Det første ledemotiv optræder som det allerførste i sangen: Fortæller-motivet, bestående af strygere, trommer og scratch-lyde. Musicalen har to hovedpersoner, som også fungerer som de to primære fortællere: Aaron Burr og Alexander Hamilton. Men hvordan skal vi som publikum vide, hvornår disse to karakterer taler til de andre karakterer på scenen, og hvornår de giver eksposition til os, publikummet?
Hele den første sang, som vi hører her, er én stor eksposition, som der fortæller, hvad der er sket i Alexander Hamiltons liv op indtil musicalens historie begynder - samt forvarslinger om, hvad der kommer til at ske i musicalen. Derfor starter sangen med et meget brat og fremtrædende motiv, som desuden gentages i klaveret hele sangen igennem. På den måde lærer publikum nemlig underbevidst at tænke: "Okay, det her motiv betyder, at karaktererne snakker specifikt til os, for at give os eksposition". Pludseligt virker det ikke underligt eller plat, når Aaron Burr ikke taler til personerne omkring ham, men til publikum, fordi musikken har fortalt os, at nu er Aaron Burr ikke bare en karakter i historien, men en fortæller af historien.
Ledemotivet kan altså kategoriseres som et funktionelt ledemotiv. Det bliver anvendt til at fortælle os, at en bestemt funktion er i brug - f.eks. at en karakter nu agerer som en fortæller. Det bliver ikke brugt til at skabe nogen bestemte følelser eller hjælpe os med at huske noget, men kun til at hjælpe os med at forstå, hvad der egentlig er i gang med at ske. Det er således en god måde at undgå forvirring ved at forbinde specifikke funktioner med ledemotiver.
Det næste ledemotiver optræder ved 1:18 i videoen: Alexander Hamilton-motivet. Her er det måske værd lige at tage en kort sidebemærkning og snakke lidt om, hvor ledemotiver stammer fra. Teknikken blev nemlig opfundet af komponisten Richard Wagner i 1851 (selvom han aldrig selv brugte termen "ledemotiv"), mens han arbejdede på hans operacyklus: Nibelungens Ring. Cyklussen består af 4 operaer med en samlet spilletid på 15-16 timer. Så Wagner stod med et problem foran sig: Hvordan kan jeg hjælpe publikum med at genkende og huske de mange forskellige karakterer, de oplever i løbet af denne episke fortælling? Når man sidder bagerst i en stor koncertsal i 1800-noget med dårlig belysning, hvordan skal man så kunne genkende og huske den karakter, man ikke har hørt fra i 2 timer?
Det første ledemotiv, som Wagner derfor opfandt , var genkendeligheds ledemotiv. Når folk således f.eks. hørte ledemotivet for dværgen Alberich, blev de mindet om ham - både når han selv synger, eller når andre synger om ham. Alexander Hamilton-motivet er også sådan et genkendeligheds ledemotiv. Næsten alle karaktererne i Hamilton-musicalen bliver præsenteret enten ved, at de selv eller andre synger deres navn på en bestemt måde. De har således alle deres eget genkendeligheds ledemotiv, og det sørger for, at man aldrig er i tvivl om, hvem en karakter er - også selvom den samme skuespiller spiller flere forskellige roller som i Hamilton, eller hvis man kun hører musicalen fremfor at se den.
Det sidste ledemotiv optræder lige bagefter ved 1:29 i videoen: Just You Wait-motivet. Dette motiv ligger sig ikke til en funktion eller en karakter, men snarere en følelse; i dette tilfælde en spænding omkring, hvad Hamilton kommer til at opnå, og hans ambitioner. Dette kan således kaldes et følelses ledemotiv, og kan bruges som en effektiv måde til at vække bestemte følelser hos publikummet på få sekunder. Hvornår end Hamilton synger ordene "Just You Wait" i løbet af musicalen, tænker vi på alt det, som han vil opnå, og han virker derfor pludseligt meget storslået - selvom han i starten kun er en fattig immigrant.
Der er også værd at understrege, at Just You Wait-motivet arbejder sammen med musicalen måske vigtigste motiv: Wait For It-motivet. Som skrevet har Hamilton musicalen to hovedpersoner: Alexander Hamilton og Aaron Burr. Mange overvejer måske ikke, at Aaron Burr også er en hovedperson, men ikke kun har han mere scenetid end Hamilton, deres to karakterer fungerer også som paralleller til hinanden: De er begge forældreløse advokatstuderende (kvindebedåre), der bliver frihedskæmpere under den amerikanske revolution, bliver forelsket samtidig, får barn samtidig, og bliver begge politikere efter krigen. De er praktisk talt den præcis samme person, bortset fra på ét punkt: Hamilton er aggressiv i hans ambitioner, men Burr er passiv. Hamilton vil hellere gøre det forkerte end intet, hvor Burr altid helst vil se tiden an. Hamilton fortæller verden: "Just You Wait", mens Burr siger: "I'm willing to Wait For It".
På den måde bliver ordet "wait" i sig selv ekstremt lagret, for vi har både et motiv, der får os til at tænke på alle Hamiltons ambitioner (Just You Wait), og et motiv, der får os til at tænke på, hvor vigtigt det er at være tålmodig og forsigtig i den her verden (Wait For It). Det er derfor passende, at det sidste ord Burr råber, mens han skyder Hamilton, er: "Wait!"