Søg
  • Alexander Kloch

Hamilton (igen): Når ét ledemotiv skaber mange følelser

I denne uge kigger vi igen på musicalen Hamilton. Jeg lover, jeg kender flere musicals, men når der er én, der bare passer perfekt til det emne, man skriver om - ledemotiver - er det svært ikke at bruge den, når det samtidig er ens favorit.


Så i denne blog vil vi dykke mere ned i funktionen af det, jeg i sidste uge kaldte et følelses ledemotiv (du kan læse mit sidste blogindlæg om de forskellige typer ledemotiver lige her: https://www.akloch.com/post/hamilton-tre-typer-ledemotiver) Som skrevet der tilknytter disse ledemotiver sig ikke til en funktion eller en objekt, såsom en karakter eller et sted, men i stedet til en følelse, således at man som komponist hurtigt kan genskabe den følelse igen senere.


Men det er i virkeligheden kun overfladen af, hvad der gør følelses ledemotiver så effektiver. Som skrevet om i min tidligere blog omkring Batmans ledemotiv i den gamle tegneserie (https://www.akloch.com/post/hvad-er-ledemotiver-lyden-af-batman), så lagrer musik og ledemotiver nemlig mening og skaber derigennem ny mening. Og dette gælder også for følelserne lagret i et følelses ledemotiv, hvilket gør, at man kan skabe meget nuanceret følelser hos publikum på meget kort tid.


Normalt sker dette over flere sange - hvis ikke hele musicalen/filmen/spillet - men sangen Satisfied er et sjældent eksempel på, at denne udvikling kan ske i løbet af få minuter. Prøv at lægge mærke til, når der bliver sunget "Satisfied", og hvilke forskellige følelser, det skaber.



Først bliver Satisfied-motivet sunget som en konklusion til en bryllupstale (0:42), og da vi ikke ved bedre, føles den glad og ærlig. Det er en hyldest til de nygifte fra brudepigen - brudens søster - og vi som publikum har ingen grund til mistro. Derfor bliver motivet et følelses motiv for glæde og kærlighed.


Men lige bagefter går vi tilbage i tiden til den første gang bruden og brudepigen, Eliza og Angelica, møder gommen, Hamilton. Her møder vi igen Satisfied-motivet første gang Angelica og Hamilton snakker med hinanden (1:38). Nu er det Hamilton der siger: "You strike me as a woman who's never been satisfied. You're like me; I'm never satisfied". Derudover slutter han med et af motiverne, vi analyserede i sidste blogindlæg: "Just You Wait"-motivet, som publikum forbinder med Hamiltons ambitioner og potentiale.


Satisfied-motivet her knytter sig altså ikke til glæde og kærlighed, som tidligere, men snarere den ambition, som både Angelica og Hamilton har, og til deres flirten. Ledemotivets fremhæver derved lighederne og kemien mellem Angelica og Hamilton og bliver på en måde deres kærlighedsmotiv.


Angelica indser dog hurtigt, at hendes status forbyder hende at have et forhold med Hamilton, og at hendes søster desuden også er forgabt i ham. Og derfor vælger hun at introducere dem til hinanden - et valg hun ender med at fortryde, og hun siger derfor: "Nice going, Angelica, he was right; you will never be satisfied" (3:37).


Som publikum forbinder vi nu ledemotivet med kærligheden mellem Angelica og Hamilton, men foruden deres ligheder og ambitioner - deres kemi - tænker vi nu også på, at de ikke længere kan få hinanden. Ledemotivet bliver derfor også et symbol på, hvordan Angelica fortryder hendes valg, og derved sorg.


Ved 4:29 gentages bryllupstalen igen - vi er færdige med flashbacket og er nu ajour - men følelserne vi får ud af Satisfied-motivet er meget anerledes end første gang, vi hørte den. Nu er den et symbol på Elizas og Hamiltons glædelige kærlighed, men også Angelicas og Hamiltons ulykkelige kærlighed. Den er et symbol på Elizas og Hamiltons fremtid, men også på det liv, som Angelica og Hamilton aldrig kommer til at have sammen.


Disse kontrasterende følelser ville være svære at gøre så stærke og formulere så hurtigt uden brugen af et ledemotiv, og det gør at en scene kan få meget mere dybde - også senere i stykket.


Satisfied-motivet bliver brugt en sidste gang i slutningen af værket (5:12). Her synger Angelica: "He will never be satisfied; I will never be satisfied". Dels styrker det forbindelsen mellem deres kærlighed og ledemotivet; det bekræfter at på trods af, at Hamilton nu er gift med Eliza, vil han og Angelica altid have følelser for hinanden. Men derudover forvarsler det det, som Hamilton måske er mest kendt for: Hans utroskab mod Eliza, som var Amerikas første sexskandale.


Fordi jeg simpelthen ikke kan lade være, så er her sangen "The Reynolds Pamphlet". Hamilton har haft en affære med Maria Reynolds, hvilket er blevet opdaget af hendes mand, James. Han blackmailer Hamilton og lover, at han ikke siger noget, så længe Hamilton betaler ham. Men da Hamiltons politiske konkurrenter opdager affæren, vælger Hamilton, at han hellere selv vil skrive en offentlig erkendelse end at lade dem styre historien. Det går ikke så godt...



Den del af sangen, som vi er interesseret i lige nu, er selvfølgelig ved 1:22, når Angelica siger til Hamilton: “Put what we had aside! I’m standing at her side! You can never be satisfied! God, I hope you’re satisfied!” Med de simple ord ved vi nu, at Hamilton har mistet både Elizas og Angelicas kærlighed - men mere end det, kan vi føle det. Vi føler al den vrede Angelica har, fordi vi føler alle de følelser, der er blevet tilknyttet ledemotivet, og den nye følelse: vrede.


Således bliver Satisfied-motivet ikke bare et følelses motiv for kærlighed, men for glæde og sorg, for håb og tab, for kærlighed og for svigt af den kærlighed. Ét enkel ord, sagt med kun tre bestemte toner, bliver en emotionel rutsjebane i sig selv, fordi den bliver et symbol på alle de mange, kontrasterende følelser.

17 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle